Skip to content

Mats Matsen gifter sig i 1757 med Sidse Clausdatter i Højelse Kirke.

Sidse er født i 1729 i Store Salby, Højelse sogn. Hun dør i 1803 i Hadstrup By, Snoldelev sogn, hvor hun er på aftægt hos sønnen Jens Madsen.

Mats og Sidse får 7 børn. De overlever alle barndommen. Den yngste dør som 24-årig.

Mats og Sidses 7 børn

1758-1804 Morten Madsen
1760-1829 Peder Madsen
1762 Ingeborg Madsdatter
1764-1824 Mads Madsen
1767-1838 Hans Madsen
1770-1836 Jens Madsen
1774 Ole Madsen

Mats og Sidses familie

Sidses forældre
Sidses far bliver gift i Store Salbye, Højelse sogn

Sidses forældre er Claus Hansen og Kirsten Lennertsdatter.

Faderen Claus Hansen har været gift før han gifter sig med Sidses mor.

4. november 1725 bliver han gift med Sidse Olsdatter i Højelse.
De får et dødfødt barn, der bliver begravet 17. maj 1728. 9. juni 1728 dør hans kone Sidse.

Claus Hansen bliver hurtigt trolovet og gift igen, nu med Kirsten Lennertsdatter.
De bliver trolovede 26. juni 1728 og copuleret 21. november 1728.
Det foregår i Højelse sogn.

Jeg synes det var svært at se Kirstens efternavn ved trolovelse og vielse, men efter at have set et skifte for en af hendes brødre (Peder Lennertsen), hjalp det. Det kan staves lidt forskelligt. Linnertsen, Linnartsen, Lennertsen og Lennartsen. Jeg bruger Lennertsen.

I 1776 dør Kirsten. I registret til skifteprotokollen, finder vi hende under Hansen, Claus h Hustru.
Claus Hansen dør i 1783.
Der er skifte efter dem begge.

Sidses og hendes søskende

2. oktober 1729 bliver Sidse døbt i Højelse sogn. Hun er født i Store Salbye.
Morten Olsens kone Sidse bar hende.

Sidse bliver konfirmeret i 1747. Det er noteret ved hendes dåb.
1. søndag efter påske er de fem der bliver konfirmeret i Højelse. Sidsel er 17½ år gammel.

3. juni 1731 bliver Sidses lillebror Niels døbt.
Det er også Morten Olsens kone Sidse, der holder ham over dåben.

Niels bliver konfirmeret i 1748. Igen er det noteret ved dåb.
1. søndag efter påske, Quasimodogeniti også kaldet hvide søndag.
Der er 10 der bliver konfirmerede det år. Niels er næsten 17 år.

1735 får de en lillesøster, der døbes Margrete d. 30. januar (4. Epiph).
Birthe, Ole Mortensens kone, bar hende.

1738 får de endnu en søster. Hun døbes Ingeborg 10. august og Ole Mortensens kone Birthe bar hende. Allerede i 1742 dør hun. 5. august 1742 bliver hun begravet. Ingeborg bliver kun 4 år gammel.

Jeg har ikke fundet flere børn frem til 1747.

Forældre

Claus Hansen
Kirsten Lennertsdatter

Søskende

  • 1729 Sidse
  • 1731 Niels
  • 1735 Margrete
  • 1738-1742 Ingeborg

Claus og Kirstens familie

Claus Hansens skifte

Claus Hansen inds i Eyby, forrige gmd i Store Salbye 29 Jan 1783 pg 524
CH: Niels Clausen gmd i Eybye
Zidselle Clausdtr = Mads Madsen gmd i Snaeslov, Hadstrup
Margrethe Clausdtr = Andreas Hansen gmd i Eybye
[Valloe Stifts Gods skpr; Book 18 1777-1791; FHL film 50867]

Afskrift fra https://aurelia-clemons.dk/valo-stx.htm

I Claus’ skifte får vi flere gode informationer. Blandt andet hvor børnene befinder sig – og hvad de kalder sig.

Claus er tidligere gårdmand i Store Salby, men er nu i Ejby.

Niels Clausen er gårdmand i Ejby.
Zidselle Clausdatter gift med Mads Madsen gmd i Hadstrup (Sidse som er øverst her på siden)
Margrethe Clausdtr gift med Andreas Hansen, gårdmand i Ejby

Kirsten Lennertsen

På aurelas hjemmeside med skifter finder vi en Peder Linnertsen der har en søster Kirsten, der er gift med en Claus Hansen.
Se: https://aurelia-clemons.dk/vallox.htm

Det passer jo meget godt.

Vi ved derfor at Kirsten Lennertsen har en bror Peder der er gårdmand i Lille Salbye (gift med Ane Ibsdatter) og en søster Karen (gift med Jørgen Rasmussen i Lellinge). Broderen Peder dør 1733. Skiftet er fra 5. juni 1733, s. 233 i skifteprotokollen.

Vi får også moderens navn: Kirsten Pedersdatter. Da faderens navn ikke fremgår formoder jeg at han er død.

Et andet skifte viser at søsteren Karen dør i 1761:

Karen Linnersdr/Linnertsdr i Lellinge          7 Jul 1761     pg 783
HUSB:    Jorgen Rasmussen gmd
SIS:     Kirsten Linnersdr = Claus Hansen i Store Salbye
HUSB.BRO: Soren Rasmussen gmd i Lidemark
guard: Ole Olsen gmd i Lille Salbye
[Vallo Stifte gods skpr; Book 16 1757-1763; FHL film 50865]

Karens begravelse finder vi i Lellinge. I 1800-tallet er Lellinge et anneks til Højelse sogn.
Hun bliver begravet 28. september 1760 i Lellinge. Hun er da 68 år.

Karen og Jørgen bliver viet i Højelse 10. februar 1726.

Niels Clausen

Niels Clausen bliver enkemand i 1759.
Afskrift af skiftet er fundet på https://aurelia-clemons.dk/valo-stx.htm

“Maren Olsdtr i Eybye 13 Nov 1759 pg 389
HUSB: Niels Clausen gmd
CH: Ole Nielsen 1½ hos FARFAD Claus Hansen i Store Salbye
HUSB.FADER: Claus Hansen i Store Salbye
[Vallo Stifte gods skpr; Book 16 1757-1763; FHL film 50865]”

Niels Clausen er altså gift med Maren Olsdatter, er gårdmand og bor i Ejby.
De har en lille dreng Ole, der bor hos sin farfar Claus Hansen.

Niels Clausen og Maren Olsdatter

Niels og Maren bliver gift i 1756 i Højelse Kirke, da Maren er født i Højelse sogn..
Senere flytter de til Ejbye, hvor Niels er gårdmand.

Nils og Marens børn født i Ejby

1758. Rogate, 5. søndag efter påske (30/4-1758) bliver Ole døbt i Ejby.
Han bliver båret til dåben af sin fars søster Margrete i Store Salby.
Blandt fadderne er Saxe Nielsen og Andreas Hansen i Ejby.

1759. 17. juni. bliver Hans døbt. Han bliver båret til dåben af faderens søster, gift med Mats Madsen i Hastrup, altså Sidse.

1. juli 1759 bliver deres tragedie afsluttet med både Maren og Hans begravelse.
Maren har dræbt først sin 1½ dag gamle søn og bagefter kastet sig i brønden.
Hun bliver begravet på kirkegården, men uden præstens jordpåkastelse. Takket være abbedissen på Vallø.

 

1761. 22. februar bliver Maren døbt. Hun er nok opkaldt efter Niels første kone Maren Olsdatter.

1763. 6. januar (epiph) bliver lillebror Hans døbt.
Hans bliver båret til dåben af Saxe Nielsens hustru. Faddere er blandt andet Andreas Hansen.

1764 på Palmesøndag. 5. april. får de en datter med navn Karen? døbt.

1770 11. februer bliver sønnen Niels døbt.
1770 bliver Niels Clausens liden søn begravet. Det må være Niels.

1771 får de datter Sidse. Hun bliver båret af Andreas Hansens kone.

1773 kommer der tvillingepiger til: Mette og Johanne

1776. Dom 3. post trinitatis bliver Niels døbt.

1779. 24 oktober blev datteren Kirsten døbt. Båret til dåben af gårdmand Mads Madsens hustru i Snoldelev Hadstrup.

 

 

 

Back To Top