Skip to content

Friedrike Geswein lever 1790- (endnu ikke fundet begravet).

Friedrike bliver gift 16. april 1820 med Johann Frederick (Gottlib) Lund i Frederiks Tyske Kirke.
Det fremgår af kirkebogen at Johann er dragon og Friedrike bor i Nyhavn 33.

30. august 1820 får de en datter: Bartholine Friderike Lund. De bor da i Slotsgade 348 (Kongens Burgstrasse 348).
Bartholine bliver 78 år og dør i 1898 i Elmegade i København.
Bartholine er deres eneste barn.

Ved Bartholines dåb i Sankt Petri Tyske Kirke er angivet at faderen Johann Frederick Gottlib Lund er sejlmagersvend.

Han har en navnebror, der får en søn i Vallø stift i 1821. Det er altså ikke den samme.

Bartholines dåb i 1820
Sankt Petri Kirkebog 1813-1822 FJ Kontraministerialbog, s. 417

Faderen dør tidligt – allerede 1820 finder vi hans skifte

I “Generalregister til forseglingsprotokol (1798-1855)”, bind 1820,1821, opslag 98 nederst, finder vi Johan Friderich Lund.
Afskrift: “8/433 Lund / Johan Friderich / Seilmager 8 / 349”

I selve “Forseglingsprotokoll 1771-1863” bind, 1820,1821 8 A 1 – 1820,1821 8 A 483, s. 349 finder vi indførsel nr. 415. Der er en henvisning til 338, hvor første indførsel er. Det handler om gæld til en skibsfører Arboe fra skibet “Andora”. Da han ikke efterlader sig noget, slettes gælden.
På s. 349-350 finder vi deres adresse: Dronningens Tværgade 348. Man kan se nogle af deres ejendele, f.eks. en dragskiste.
Der er også en henvisning : behand.? 8 p 228, men det er ikke i denne protokol.

Jeg har fundet mor og datter i folketællingerne for københavn. Staden. Sankt Annæ Øster Kvarter:
1834 Kongens Nytorv 208, baghuset 4. sal (Friedrike: ernærer sig med vask)
1840 Store Kongensgade 241, 4. bagsal (Friedrike: håndarbejde)
1845 Store Kongensgade 241 (Friedrike er vågekone på hospitalet)
1850 Moderen bor hos datteren og hendes familie i Studiestræde 98, 1. sal

 

Opdateret januar 2024

Back To Top