Den første Geswein i Danmark

Den ældste Geswein jeg har fundet i vores familie i Danmark er Jacob Geswein.
Jeg ved endnu ikke om han er født i Danmark eller om hans familie er indvandret til Danmark.

I 1771 dør en Andr. Samuel Giessewein (Neuwerk Rendsburg, Rendsburg, Schleswig-Holstein, Deutschland). Han er O. Auditør. Måske Jacobs far/familie? Han er nævnt i Luxdorphs Dagbøger (bind 1) under 3. september 1745, hvor han deltager i et møde eller middag. Bogen findes online på DIS-Danmarks hjemmeside. I Bind 2 finder vi hans fulde navn i registret: Andreas Samuel Giessewein.

Jeg ved stadig ikke om han hører til vores familie.

afskrift fra Hirsch’ kartotek over ..
Fortegnelse over danske og norske Officerer med Flere fra 1648-1814 – Ga-Grat – Bd 4-, s. 77 nederst. Tekst udgnidret

Giesewein Andreas Samuel
Auditør i Lollandske job? Inf Regmt 14/10 1740 – forsat til Bornholmske grb Inf Rgmt i
? Egenskab?? 17/8 1742
Overauditør 18/8 1757
+ 1771 ( før 5/5 .rif Sager 15/5 16?11 b)
hans Segl findes i Koncepter til kongl Resat 296/1747

Der er 2 til med et navn der ligner lidt:

Hirsch’ kartotek over danske og norske officerer:
Gehrwein, Jacob: Fyrværker i Holst Allé 4/6 1689. Død 1696 (før 5/5)
Gehrwein, Ignatius. Fyrværker i Holst Allé 1688. Død i november 1693

Vielsen 1777: Jacob og Elisabeth

15. august 1777 bliver Jacob Geswein gift med Elisabeth Margarethe Friderica Vogell i Garnisons sogn i København. De er noteret i den tyske menighed.

Garnisonskirken i København har både en dansk og tysk menighed.

Jacob
Jacob er født omkring 1737-1744 beregnet ud fra folketælling 1787 og angivelsen af en alder på 68 år ved hans død i 1805. I folketællingen for 1801 er han dog 51 år og det bliver til et fødselsår omkring 1751. Det er et lidt stort spænd.

Elisabeth
Elisabeth er født omkring 1747-1752 og dør i 1800 på Sorte Christians Krog (link til en artikel om kroen hos Berlingske) i en form for krampeanfald (krampeslag). I folketællingen 1787 bor de i Adelgade, som ligger ikke langt fra Sorte Christians Kro og i 1801, efter Elisabeths død, bor Jacob med to af deres piger i Dronningens Tværgade 367. Sorte Christians Krog lå for enden af Dronningens Tværgade, der hvor Kronprinsessegade ligger nu, så det er stadig samme kvartér.

Børn

De får 9 børn, der alle er født i København, Garnison sogn. Nogle er noteret i Frederiks Tyske Kirke.

1778 Else Dorothe Geswein (Hun er ikke med i Folketællingen 1787) Evaldt Vogell er fadder
1779 Georg Heinrich Jakob Geswein (Optræder senere som Johan Heinrich Jakob Geswein)
1781 Hans Georg Stephan Geswein
1783 Charlotte Marie Geswein (død september 1783)
1784 Charlotte Amalie Giertine Geswein (død marts 1787)
1784 Anne Else Sophie Geswein (dør efter 1852)
1788 Christiane Cathrine Cecilie Geswein
1790 Friedrike Geswein (optræder senere som Johanne/Johanne Frederikke) (død efter FT 1850)
1792 Christine Dorothea Geswein (Hun er ikke med i Folketællingen 1801)

Folketælling 1787      (afsnit opdateret 2024 med fund af døde/begravede børn)

Ved folketællingen i 1787 bor familien i København på Adelgade 233. Familien består da af forældrene Jacob og Elisabeth, 3 børn, konens søster og hendes datter Susanna Marie.

Der er kun nævnt 3 af deres børn; nemlig Jacob (Georg Heinrich Jacob), Hans (Hans Georg Stephan) og Ane Sophie (Anne Else Sophie). De to drenge lever altså, mens tre af pigerne født inden 1787 er døde, formodes døde eller opholder sig hos andre.

Vi mangler Else Dorothe fra 1778, hvorfor jeg har konkluderet at hun måske er død mellem 1778 og 1787. Hun kan dog også være ude at tjene.

Charlotte Marie dør i 1783 af slag (krampe) og begraves 27. september 1783. I 1784 får Jacob og Elisabeth tvillingepiger, men det er kun den ene, Anne Else Sophie, der er nævnt i 1787. Charlotte Amalie Giertine dør i 1787 2½ år gammel af vattersot (ødem).

Det formodentligt døde barn er: Else Dorothe

To af pigerne, der er med i folketællingen 1787, er ikke med i 1801. Det betyder ikke nødvendigvis at de er døde, da jeg endnu ikke har fundet dem i kirkebøgerne, men jeg har heller ikke fundet dem senere. Der er altså ingen efterkommere til Anne Else Sophie og den yngste fra 1792 Christine Dorothea – foreløbig!.

Jacob er geworben soldat og krismand. Ved børnenes dåb er der også noteret hans stilling i militæret.

Folketællingen 1801

I 1801 er Elisabeth død og vi finder Jacob med to af sine piger i Dronningens Tværgade 367.
Pigernes navne giver lidt forvirring, da den ene hedder Johanne. Der er ingen af de piger jeg har fundet døbt, der hedder Johanne. Senere dukker Friedrike dog op som Johanne Friedrike, og alderen passer. Jeg vælger derfor at tro det er hende.

Jacobs død 1805

Faderen dør i 1805 på Almindelig hospital. Det hører til militæret og bruges af de fattige – tjekkes.

Han er begravet i Garnison. Der står måske hans bopæl er Riegensgade? Det hørte i 1801 til Trinitatis sogn og Sankt Annæ Vester Kvarter, men da er han der ikke.

Adelgade lyder meget fint, men det var et fattigt kvarter.

Den ældste af sønnerne Georg Heinrich Jacob, kaldet Jacob, finder vi i 1801 i Vingårdsstræde 175. Han er glarmestersvend hos glarmester Georg Köhler. Se Georg Heinrich Jacobs side.

Tyskland

Da vi finder børnene i den tyske meninghed, og forældrene er gift i Frederiks Tyske Kirke, må de være af tysk afstamning. Hvem der er udvandret til Danmark, ved jeg endnu ikke. Måske Andeas Samuel Giessewein er Jacobs far? Jeg har ikke fundet nogen Giessewein i Danmark – endnu.

Jacobs arbejde i militæret

Sjællandske Regiment

Ved børnenes dåb kan vi se hvilket regiment Jacob tjener i:

1779-1884 Oldenborgske regiment, Oberst Trappaud
1788-1801 Sjællandske regiment, grenader

På Wadschiers hjemmeside har jeg fundet en historisk oversigt over Det Oldenborgske Regiment.
Kilde 2: Data stammer fra Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III – Forsvarets arkiver, 1. bind af Vagn Aage Petersen

Navn:	År fra:	År til:	Noter:	Kilder:
Oldenborgske nationale Regiment (Fodregiment)	1675	1679		2
Oldenborgske geworbne Regiment (Infanteriregiment)	1679	1785		2
Sjællandske Infanteriregiment	1785	1803		2
indlemmet i Marinekorpset	1803	1803		2

Når det ser ud til at Jacob skifter regiment mellem 1784 og 1788, er det fordi selve regimentet skifter navn. Grunden til hullerne i årstalsrækken for Jacob skyldes, at der ingen børn er 1784-1788 og 1801 er fra folketællingen.

Levevilkår

Soldaterne fik ikke meget i løn og en stor del af året, måtte de klare sig med andre indtægter eller supplere. Der er forskel på om man er hvervet soldat (udenlandsk, eks. tysk) eller indkaldt… Hvis de havde et håndværk, kunne de tjene penge på den måde. Mange soldater var daglejere og der var steder hvor soldater samledes, så folk, der havde brug for arbejdskraft vidste hvor de kunne findes. De hvervede soldater, hvilket jeg formoder Geswein-familien er, skulle løse andre opgaver samtidigt, f.eks. politiopgaver

Adelgade og Dronningens Tværgade i kvarteret Sankt Annæ Vester var et fattig område. Det var fattige, ældre og syge mennesker der boede der, og mange af husene var i meget dårlig stand. Adelgade var lige niveauet over Peder Madsens Gang, der var absolut bunden af København.

Det var altså ikke de bedste vilkår vores familie Geswein måtte klare sig under. Kun tre af børnene har vi fundet som voksne og det bliver ikke meget bedre for børnene og deres familier i 1800-tallet.

Skolegang

Et problem for mange børn af tyske soldater var, at de ikke kunde forstå dansk og dermed ikke gå i de danske skoler.

Militæret oprettede nogle steder skoler til soldaternes børn. Blandt andet Sølvgadens kaserne havde en skole.

Efterkommere

For Jacob og Elisabeth har jeg fundet frem til
9 børn
9 børnebørn
26 oldebørn
49 tipoldebørn

Børnenes efterkommere kan du se i menuen til højre.
Kun de børn der bliver voksne er nævnt i menuen for efterslægt.

Data opdateret januar 2024